Nye horisonter. Europas kulturhistorie i renæssancen.

Omslagsbillede til Nye horisonter

Denne bog bringer ikke noget nyt, men giver øget indsigt og overblik i Europas historie i renæssancen.
Steffen Heiberg beskriver, hvordan Europa blev verdens centrum om kunne underlægge sig det meste af verden.
Fokus er på kulturhistorien og dermed også opfindelser og teknik. Der var nybrud alle vegne: Krigsførelse, kommunikation og kunst blev markant forandret ligesom handel og administration blev effektiviseret.
Kopernikus, Kepler og Galilai banede vejen for en ny forståelse af universet, hvor Jorden ikke længere var omdrejningspunkt.
I samme periode oplever Europa også uro og usikkerhed. Reformationen splittede kirken, og krigene fik mere dramatiske og fatale følger. Det endte med trediveårskrigen, der lagde store dele af centraleuropa øde.
Humanismen blev i denne periode en fælles kulturel norm, som skabte et værdifællesskab for hele det kristne Europa trods religiøse og nationale skel.
Bogen består af 532 sider med omfattende person- og emneregister.

Om Poul Steen

Tidligere formand for Alfred Good's Fond
Dette indlæg blev udgivet i Historie, Udgivelser og tagget , , , . Bogmærk permalinket.