Jens Rasmussen, der er forhenværende sognepræst og i øvrigt ph.d. i kirkehistorie, har skrevet en bog om præstegården i lokalsamfundet med fokus på præstegårdens betydning i samme lokalsamfund i de seneste 200 år, både i dagligdagen og for kulturarven.
I 1800-tallet var præstegården den bærende institution i lokalsamfundet. Foruden det kirkelige arbejde havde præsterne administrative og kommunale opgaver. Præstefamilierne levede af tiendeindtægt fra sognets beboere og af landbrug, og man havde råd til at bygge store imponerende præstegårde, som i dag betragtes som værdifuld kulturarv.
I 1900-tallet ændrede præstens stillling og aflønning sig. Præsten var ikke mere den centrale samlende embedsmand i sognet og mange steder mistede præstegårdene rollen som det kulturelle centrum. Jens Rasmussen beskriver denne udvikling og dokumenterer det også med mange billeder af præstegårdene.
Bogen indeholder bl.a. afsnittene: Præstegårdens storhedstid 1800-1850, Sognedemokrati og religionsfrihed 1850-1900, Demokratisering og privatisering 1900-1950. Den er udgivet af Aarhus universitetsforlag, er på 270 sider, indeholder lister over illustrationer, kilder og litteratur samt et sted- og et personregister.
